Typiske udfordringer:
Nogle gange har en virksomhed brug for at besætte en lederstilling med meget kort varsel. Det kan være en del af en turn around-proces eller på grund af vigtigheden af, at stillinger er besat fortløbende. En typisk rekrutteringsproces tager flere måneder at afslutte, og hertil kommer en evt. forlænget opsigelsesperiode ud over funktionærlovens bestemmelser for nogle kandidater.
Følger man funktionærloven, er det sjældent, at man når et overlap mellem den afgående og den kommende leder. Når man gennemgår en sådan proces, er det ofte et godt tidspunkt at tage roller, ansvar og opgaver op til revision. Det kan være, at den afgående leder har gjort et rigtigt fint stykke arbejde, men som kræver et helt specielt sæt kompetencer, der kan være svære at finde nu. Det kan også være, at der er opgaver, man gerne vil føje til rollen eller fjerne pga. virksomhedens udvikling eller markedets nye krav. At justere eller helt redefinere rollen tager tid og kræver en faglig indsigt i det område, som den rekrutterende leder måske ikke har.
Hvad kan telvera hjælpe med?:
Telvera kan i kraft af den brede erfaring både ledelsesmæssigt og fagligt træde direkte ind i den tomme lederstilling for en periode. Dette sikrer en kontinuitet både over for kunder og over for de berørte medarbejdere og eventuelle samarbejdspartnere. Telvera kan også enten bidrage til eller helt drive en rekrutteringsproces, således at ledelsen kan fokusere på den daglige drift. I forbindelse med en rekrutteringsproces afsøges eventuelle interne kandidater først, inden et eksternt bureau involveres.
Hvad får virksomheden?:
Sammen med virksomhedens hovedinteressenter udfærdiger Telvera en plan for den interime ledelsesopgave. Denne plan indeholder milepæle for mål og delmål, som skal opnås i perioden. Telvera og ledelsen holder faste, men korte fremdriftsmøder, som sikrer løbende afstemning af forventninger og mål. Hvis Telvera driver rekrutteringsprocessen, udfærdiges et udkast til en rollebeskrivelse og evt. procesansvar, som kunden godkender, og det bliver grundlaget for rekrutteringsforløbet. Vi kan både drive denne proces sammen med et rekrutteringsbureau, som kunden anvender i forvejen, eller gøre det selv. Når den kandidat, som kunden har valgt, skal begynde som den permanente løsning i lederstillingen, sørger Telvera for en overlevering af opgaver og viden, således at kandidaten får den bedst mulige start i virksomheden.
Næste skridt:
Ring til os på +45 51 30 90 20 eller skriv til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. og aftal et kaffemøde, hvor vi kan fortælle mere om, hvordan vi kan hjælpe netop din virksomhed.